Fyrtårn.
Pejlekikkert på omgangen.

Regelbau 621,
mandskabsbunker til 10 mand.
(åben)

Tunnel mellem bunker og fyrtårn.
(opfyldt)

Pejlestation Lodbjerg Fyr

Den tyske marine indrettede i 1943-44 en lille modstandsrede omkring Lodbjerg fyrtårn.
Det vigtigste element i modstandsreden var en pejlestation for de langtrækkende kanoner i 38 cm-batteriet i Hanstholm.

Pejlestation

De store kanoner i Hanstholm havde en rækkevidde på op til 55 km. En af metoderne til at styre kanonernes skydning ude på de store afstande, var den såkaldte langbasis-metode, hvor man anvendte pejlestationer langs kysten til krydspejling. Batteriet havde syv pejlestationer, hvoraf den sydligste var anbragt på Lodbjerg Fyr.

Pejlestationen blev oprettet i januar 1943, og til brug for den blev der opstillet en pejlekikkert på platformen i toppen af fyrtårnet, 48 m over havoverfladen.

Omkring omgangen øverst i fyrtårnet støbte tyskerne et 30 cm tykt og 120 cm højt brystværn. På vestsiden af omgangen var placeret en pejlekikkert. Betonbrystværnet blev fjernet allerede i slutningen af 1945, og der er heller ingen spor efter fundamentet til pejlekikkerten.

Bunker

Vest for Fyrhaven byggede Værnemagten i sommeren 1943 en mandskabsbunker til beskyttelse for pejlestationens besætning på fem soldater samt nogle kystvagtsoldater, som også opholdt sig ved fyret. Bunkeren af typen Regelbau 621 til 10 mand blev støbt den 6. august 1943.

Tunnel

I sommeren 1944 blev der gravet en 35 m lang underjordisk gang mellem bunkeren og fyrtårnet for at yde pejlestationens besætning dækning på vejen mellem de to steder. Tunnelen blev gravet ind under fyrtårnets fundament, som derfor sank lidt sammen, så tårnet fik en skævhed på 3-4 cm.

Tunnelen mellem bunkeren og fyrtårnet lå 2 m under jordoverfladen og var desuden dækket af en 20 cm tyk og 2,5 m bred betonplade. Selve tunnelen var ca. 2 m høj og 1 m bred og lavet af trærammer med planker. Tunnelen var gravet under fyrtårnets fundament og endte i tårnets midte (lodskakten).

Efter krigen blev tunnelen fyldt op med jord og cement, men i tørre somre kan tunnelens forløb stadig anes som et mørkegrønt forløb i den ellers visne græsplæne mellem fyrtårnet og bunkeren.

Årsagen til farveforskellen er, at sandet henover tunnelen er blandet op med opgravet materiale fra undergrunden, som indeholdt ler. Det lerblandede sand holder bedre på regnvand end det rene flyvesand udenom tunnelen.

Pigtråd og minefelt

I foråret eller sommeren 1944 blev fyranlægget omkranset med pigtrådshegn, og i november 1944 blev der lagt i alt 2.640 anti-personelminer omkring stillingen.

Den danske fyrbesætning

Under det meste af krigen boede det danske fyrvæsens folk i fyrets bygninger (7 voksne og 6 børn), men i slutningen af marts 1944 blev
fyrbesætningen evakueret, fordi man var bange for, at fyret på grund af de militære anlæg var blevet til et "krigsvigtigt mål".

Adresse
Lodbjergvej 33, 7700 Vestervig