Regelbau L/409A,
bunker med 2 cm luftværnskanon

Regelbau 610,
kommandobunker for kompagni

Regelbau 607,
ammunitionsbunker til infanteri

Bauform 58c,
ringstilling til maskingevær

Regelbau 622,
mandskabsbunker til 20 mand

Regelbau 621,
vandværksbunker

Regelbau 681,
bunker med maskingevær bag panserplade

Bauform 58c
ringstilling til maskingevær

Bauform 58c,
ringstilling til maskingevær 

Bauform 67,
ringstilling til kampvognstårn (Pz.Kw. I)

Regelbau L/409A,
bunker med 2 cm luftværnskanon

Regelbau L/410A,
kommandobunker for luftværnsdeling med 2 cm luftværnskanon

Regelbau L/413A,
ammunitionsbunker til luftværnskanoner

Støttepunktgruppe Aggersund

Under 2. Verdenskrig gjorde den tyske besættelsesmagt Aggersund til en lille fæstning, ”Støttepunktgruppe Aggersund”.

Formålet med befæstningsanlæggene var at beskytte Aggersundbroen. Tyskerne frygtede, at de allierede skulle foretage en landgang på vestkysten nord for Limfjorden. Derfor var det vigtigt for dem at sikre overgangene over Limfjorden, så tyske forstærkninger kunne flyttes mod nord. Desuden gjaldt det om at forhindre en invasionshær i at bruge broen til at komme længere mod syd.

Den danske stat begyndte byggeriet af broen i august 1939, og arbejdet fortsatte under besættelsen, så broen kunne indvies den 18. juni 1942.

Meget kort tid efter, at broen var blevet taget i brug, kom der også tyske tropper til Aggersund for at beskytte den. I august/september 1942 opstillede det tyske luftvåben, Luftwaffe, tre 2 cm luftværnskanoner for at beskytte broen mod angreb fra luften. På samme tid stationerede også den tyske hær en deling infanteri (ca. 50 mand) ved broen.

I begyndelsen af 1943 påbegyndtes befæstningen af området omkring broen. På både syd- og nordsiden blev der lavet brede pigtrådsspærringer i en halvbue omkring brohovederne. Bag pigtråden blev der gravet løbegrave og skydestillinger. Forsvaret af stillingen blev fra marts til oktober 1943 forstærket ved, at der blev lagt 3.209 anti-tankminer og 1.475 anti-personelminer.

I august 1943 begyndte byggeriet af bunkere af beton. Den første af disse blev støbt i december 1943; den sidste i oktober 1944. Der blev bygget 15 store bunkere med 2 meter tykke vægge og lofter og fem mindre med vægtykkelser på ca. 30 cm.

Fem af de store bunkere tilhørte det tyske flyvevåben og tjente til beskyttelse af broen mod luftangreb. Disse bunkere ligger umiddelbart omkring enderne af broerne. De resterende bunkere i stillingen tilhørte den tyske hær og lå alt overvejende langs udkanten af støttepunktet.

Fordi grundvandsstanden er høj i området, blev de fleste af de store bunkerne bygget på jordoverfladen. For at camouflere bunkerne, så de lignede almindelige huse, blev de skalmuret med mursten

I januar 1945 bestod stillingens besætning af 174 soldater.


I dag

Bunkerne i den nordlige del af støttepunktsgruppen ligger for størstedelen i private haver og er dermed ikke tilgængelige. Dog er luftværnsbunkeren nordvest for broen blev åbnet med henblik på udstilling.
På sydsiden af broen ligger bunkerne i åbent terræn og er dermed tilgængelige for besigtelse.

Adresse
Aggersund-Nord
Fjerritslevvej 3, 9670 Løgstør
Aggersund-Syd
Aarsvej 1, 9670 Løgstør