Fundament til radar,
"Würzburg Riese".

Støttepunkt Bulbjerg

Det tyske forsvarsanlæg på Bulbjerg-knuden ligger meget markant og er stort set uforstyrret af nyere byggeri takket været naturfredningen fra 1948.

På grund af det gode udsyn var der stationeret tyske soldater på toppen af knuden fra de første dage af besættelsen. Allerede i 1940 blev der indrettet en kystvagtpost og en luftmeldepost. I april 1941 kom der yderligere en optisk pejlestation for 38 cm-batteriet i Hanstholm til. Den samlede besætning på toppen af knuden udgjorde 20-30 tyske soldater.

I juni 1942 blev knuden til en del af støttepunktsgruppe Bulbjerg-Vust, som rummede et kompagni infanterister (150-200). En tredjedel af kompagniet blev stationeret på Bulbjerg.

Dermed begyndte også arbejdet med at gøre den yderste del af knuden til et selvstændigt forsvarsanlæg. I marts 1943 blev de første landminer lagt ved Bulbjerg; i november 1943 de sidste. I alt 48 anti-tank- og 580 anti-personelminer.

Til infanteriet blev der bygget fire permanente bunkere indenfor støttepunktet. Den første af disse  blev støbt i november 1943; den sidste i september 1944.

38 cm-batteriets pejlestation var først indrettet i en træbarak, men i august 1944 blev der støbt en permanent observationsbunker til den. I foråret 1944 begyndte marinen etableringen af en radarstation med en stor radar af typen ”Würzburg Riese-Scheer”, som blev operativ i september 1944.

I januar 1945 havde den tyske marine 34 soldater på Bulbjerg; den tyske hær antagelig ca. 50. Indtil sommeren 1944 var de fleste af soldaterne sandsynligvis indkvarteret i Bulbjerg Badehotel. I sommeren 1944 rev besættelsesmagten imidlertid den høje hotelbygning ned, fordi den kunne ses fra på havet og dermed bruges som pejlemærke.

Stillingen på Bulbjerg er velbevaret med mange intakte løbegravsforløb, og i observationsbunkeren er indrettet en plancheudstilling, som også fortæller om de tyske befæstningsanlæg i området.

Adresse
Bulbjergvej 84, 7741 Frøstrup

Fundament til radar, Würzburg Riese.

Generatorbunker

Regelbau S 449,
Observationsbunker

Bauform 58c,
ringstilling til maskingevær.

Regelbau 622,
mandskabsbunker til 20 mand

Bauform 69,
ringstilling til 8 cm mortér

Bauform 69,
ringstilling til 8 cm mortér

Ringstilling til 7,62 cm feltkanon

Panserspærring af betonpiller
(fjernet)

Ammunitionsniche

Bauform 58c,
ringstilling til maskingevær

Bauform 58c,
ringstilling til maskingevær

Bauform 69
ringstilling til 8 cm mortér

Bauform 69,
ringstilling til 8 cm mortér

Bauform 69,
ringstilling til 8 cm mortér