Kystbatteri ”Hanstholm I”
Kystbatteriet ”Hanstholm I” i den nordlige ende af Hanstholm-reservatet er en af landets bedst bevarede bunkerstillinger. Området er helt uberørt af nyere bebyggelse.
Her begyndte den tyske marine allerede den 12. april 1940 at bygge stillinger til et kystbatteri. Batteriet havde til opgave at bevogte en gennemsejlingsåbning gennem den store søminespærring, der blev lagt mellem Hanstholm og Kristiansand for at holde den britiske flåde ude af Skagerrak. Kanonerne var skudklare den 4. maj 1940.
Batteriet var udstyret med fire gamle skibskanoner (model 1901) med en kaliber på 17 cm. De havde en rækkevidde på ca. 20 km. Kanonerne blev opstillet på betonfundamenter på klittoppene. Soldaterne, som bemandede kanonerne, boede i en lejr af træbarakker ca. 500 m nordøst for kanonerne.
Byggeriet af kraftige bunkere med 2 m tykke vægge og lofter begyndte i sommeren 1942, og den første blev støbt i slutningen af august 1942; den sidste i april 1944. Det sidste, der blev støbt, var fire store bunkere med skydeskår til kanonerne. Bunkerne skulle beskytte kanonerne mod bombardement.
I alt blev der bygget ca. 50 betonanlæg i stillingen, heraf 19 bunkere med 2 m tykke vægge og lofter.
Batteriet havde en bemanding på ca. 200 soldater.
I begyndelsen af 1950’erne gennemførte det danske forsvar sprængningsforsøg i stillingen for at teste bunkernes holdbarhed – erfaringerne skulle bruges til byggeriet af de nye danske forter på Langeland og Stevns. Frem til midt i 1990’erne blev bunkerne desuden brugt til bortsprængning af farlig ammunition. Derfor er en del af batteriets bunkere så ødelagte.
