Regelbau 622,
mandskabsbunker til 20 mand.
(”Cäcilie”)

Knivholt flyveplads

Ved herregården Knivholt vest for Frederikshavn begyndte det tyske luftvåben allerede i april 1940 at bygge en større flyveplads. Flyvepladsen kom til at omfatte et areal på ca. 4 km2.

Start- og landingsbanerne var af græs og lå på det flade areal syd for hovedvejen. Banerne havde et areal på lidt mere end 1 km2, og de kunne bære mellemtunge bombemaskiner af typen Heinkel He 111.

I og omkring fredskoven ved Knivholt Nord for hovedvejen var især flyvepladsens administration. I hjørnerne af skoven blev der bygget trætårne med 2 cm luftværnskanoner. I 1941 blev der i østkanten af skoven bygget to hangarer af træ, som hver kunne rumme fire jagerfly af typen Messerschmitt Bf 109.

Allerede i 1940 blev der bygget betonbunkere på flyvepladsens område: en kommandobunker med 2 m tykke mure og fem andre bunkere, primært beskyttelsesrum, med 30-50 cm tykke mure. I løbet af 1943 blev der bygget yderligere fem permanente bunkere og 31 bunkere i tyndere beton på flyvepladsen område

I terrænet syd og nord for landingsfeltet blev der bygget træbarakker, som under normale forhold kunne rumme næsten 1100 mand. I januar 1945 var der kun 197 soldater på flyvepladsen.

Efter krigen blev flyvepladsens område frem til 1949 brugt som lejr for op til 10.000 tyske krigsflygtninge. Derefter var området i brug som civil flyveplads indtil 1980.

I 2013-2017 gennemførtes en gennemgribende restaurering af den sydlige hangar, som siden 2018 har været åben for besøgende i sommermånederne. (check kalenderen) Foreningen Knivholt Hovedgaard har indrettet en ”Hangarsti” på 7,7 km, som starter ved hangaren og følger flyvepladsens grænse det meste af vejen rundt.

Adresse
Hjørringvej 176B, 9900 Frederikshavn

Fundament til trætårn til 2 cm luftværnskanon.

Hangar med værksted.
(bygget 1941) 

Hangar.
(bygget 1941) 

Bauform 58c,
ringstilling til maskingevær.

Bauform 58c
ringstilling til maskingevær.

Regelbau 622,
mandskabsbunker til 20 mand.
(”Brunhilde”) 

Regelbau 622,
mandskabsbunker til 20 mand.

Bauform 58c
ringstilling til maskingevær.

Bauform L/13,
ringstilling til 2 cm luftværnskanon i panserkuppel.

Bauform 58c,
ringstilling til maskingevær.