Batteri Aalbæk Bugt
I slutningen af 1943 besluttede den tyske marine, at der skulle opstilles et kystbatteri i indlandsklitterne i Bunken Klitplantage, hvorfra det kunne dække både Tannis Bugt og Ålbæk Bugt.
Byggeriet begyndte i januar 1944, og i april var arbejdet nået så langt, at kanonerne kunne prøveskydes.
Batteriet var bevæbnet med fire danske 12 cm kystkanoner, som var ”lånt” af den danske Kystdefension. Kanonerne havde indtil marts 1944 stået i kystbatterierne Løkken-Nord og Frederikshavn, som blev omarmeret til mere moderne kanoner.
Kanonerne stod åbent på betonfundamenter med ammunitionsnicher. Bunkerne til kanonbesætningerne og ammunitionen havde kun 20-40 cm tykke vægge og lofter. Det betød, at bunkerne kun ydede beskyttelse mod granatsplinter og håndvåbenild, men til gengæld kunne byggeriet hurtigere afsluttes. Bunkerne er samme type, som de, der på samme tid blev bygget ved Hals. Der blev bygget 12 betonstillinger i batteriet, som alle var i feltmæssig udførelse og af samme type som i Tversted og Hals. Yderligere tre bunkere var planlagt bygget, men det blev ikke realiseret.
Batteristillingen var omkranset med pigtrådsspærringer, men der blev ingen landminer lagt omkring den.
Batteristilingen ligger velbevaret og uforstyrret i plantagen. Bortset fra ildledelsesbunkeren, som blev sprængt i 1956, er alle bunkere bevaret og er mere eller mindre tilgængelige.
En enkelt bunker, ammunitionsbunkeren, blev genbrugt af det danske forsvar i forbindelse med ammunitionsdepotet, som i 1960’erne blev bygget sydvest for batteristillingen.
